På dette grundlag er det vigtigt altid at søge juridisk rådgivning hvis man har påtaget sig en skade på arbejdet, da man i de fleste tilfælde kan være berettiget en eller anden form for erstatning eller godtgørelse. Arbejdsskader kan være alt for ulykker på lageret, fald fra højder, brande, eksplosioner, farlige stoffer, ulykker på kontoret til at vrikke om på foden.
En person der er involveret i en arbejdsulykke kan have påtaget sig nogle skader. Nogle skader vil man ikke kunne se eller føle før lang tid efter ulykken.
Herunder vil vi se på nogle af de mest almindelige typer af arbejdsrelaterede ulykker.
Rifter – Kan være store og små og forekommer oftest i arbejdsmiljøer hvor der arbejdes med farlige maskiner. Det kan være på fabrikker, lagre og byggepladser. At håndtere store og kraftfulde maskiner herunder el-værktøj kræver det den rette uddannelse i brugen af maskinerne/værktøjerne. Udstyret skal ligeledes holdes i god stand og have serviceeftersyn på regelmæssig basis.
Rygskader – Kan forekomme uanset hvilken type arbejdsplads man arbejder på. Det er rent faktisk kontoransatte der for det meste lider af rygskader, der kan skyldes dårligt designede arbejdsstationer. Man sidder i for lang tid i dårlige positioner, muligvis med begrænset arbejdsrum. På arbejdspladser uden for kontorerne skyldes rygskader oftest tunge løft eller ved manuelle opgaver, hvor man ikke har modtaget den nødvendige uddannelse.
Vævsskader – Kan påvirke ledbånd, muskler og sener. Disse skader kan opstå ved overforbrug af muskler. Forstuvninger og blå mærker hører under denne kategori. Skaderne er af mindre karakter, men kan stadig have indflydelse på ens daglige arbejde.
Knoglebrud – Skyldes oftest fald fra højder eller at man glider i noget. På byggepladser er disse skader regelmæssige på grund af arbejdets karakter. Brækkede knogler vil i stort set alle tilfælde have en indflydelse på en person mobilitet.
