Effektberegner

august 14, 2015

Sådan bygger du dit eget skateboard

Filed under: DIY,Skateboard,Skateboarding — admin @ 1:53 pm

Hjemmebygget skateboard

Som øvet skater har du en god forståelse for den type skating, du godt kunne tænke dig at blive bedre til – og du er derfor specifik med, hvordan du vil skate. Du kender også til de enkelte skateboard-dele og udvalget af udstyr, og hvordan disse kan bruges. Men måske er du ikke helt indforstået med, hvordan man opbygger et passende custom-made skateboard, der passer til dine behov, og du kan derfor have brug for hjælp fra professionelle eller et autoriseret lokalt skateboard shop. I dette stadie, kan du ikke bare nøjes med et generelt nybegynder-board – du vil sammensætte dit eget.

Der er mange fordele ved at bygge sit eget custom-made skateboard, da du ender med et board, som er skræddersyet til netop din måde at skate på. De eneste ting der kan begrænse dig er din fantasi og dit budget. Men bortset fra det er du helt fri til at gøre hvad du vil med dit nye skateboard. Du kan med fordel kontakte en lokal autoriseret skateboard shop hvis du har spørgsmål til dit kommende build. Men inden da bør du vide disse tre ting:

  1. Vælg dit deck

Når du vælger et deck, vil du hurtigt opdage, at de kan fås i forskellige varianter. En god tommelfingerregel er, at jo højere du er, jo bredere og længere deck bør du også anskaffe. Men som med andre dele af dit skateboard kan den aktuelle længde og bredde af dit deck bestemmes afhængigt af din kørestil. Du kan eksempelvis bruge dit nuværende skateboard som sammenligningsgrundlag for andre potentielle decks. Og hvad med designet på bagsiden? Det afhænger alt sammen af dig – jo sejere, jo bedre!

  1. Vælg dine trucks

Trucks er den metalliske del, der er fastgjort til dit bræt. Når det kommer til at vælge et passende sæt trucks, skal du især tage hensyn til højden og bredden. Hvis du eksempelvis er interesseret i street skating, er lave trucks ofte at foretrække, så du kan holde dit tyngdepunkt perfekt til flips og stabilitet. Når du køber trucks, bør du også vide, hvor stive eller bløde dine trucks’ “bushings” skal være. Jo stivere bushings, jo mere kontrol har du over dine trucks og dit board.

  1. Vælg dine hjul

Hjulene er måden, dit skateboard møder jorden på. På grund af det, bør du overveje, om du er til hårde- eller bløde hjul. Med hensyn til street skating er hårde hjul at foretrække. Samtidig med det bør du også skaffe små hjul, hvis du har valgt at bygge dit board med lave trucks.

BNA BOARDSHOP
Slotsarkaderne 104
3400 Hillerød
Tlf. 20 22 77 47

 

Powered by WordPress